Det er nu præcis 8 år og seks måneder siden, at bear-markedet sluttede i marts 2009. Siden dengang har det store amerikanske S&P-indeks ikke været ramt af en korrektion på 20% – noget af det, der indikerer et bull-market.
Dermed er markedet stadig inde i den næstlængste bull-periode i verdenshistorien. Kun overgået af den optur, der varede fra oktober 1990 til marts 2000.
Havde man kastet sig ud i køb af S&P500 den 9. marts 2009, havde man i gennemsnit haft et afkast på 17,5% hvert år.
I øjeblikket frygter mange analytikere, at bull-markedet er ved at nå sit yderste, og at alderen trykker. Andre mener dog, at alderen ikke i sig selv er nogetat hæfte sig ved. Bull-markeder har tendens til at vare længere og længere, og man kan derfor ikke sammenligne med lignende tilstande i 50erne eller 70erne.
Nedenstående graf viser en oversigt over bull-markeder siden Anden Verdenskrig. Grafikken er fra marts 2017, hvor det nuværende bull-markede fyldte 8 år.