Short i Swing Trade på S&P

Udgivet: 6. juli 2016

Af Peter Arendt, professionel trader

S&P 500 ligger i toppen af det interval som index’et har bevæget sig i siden 4 kvartal 2014. S&P har flere gange over det seneste halvandet år forsøgt sig med brud over intervallet uden held. I stedet er intervallets modstandsniveau hver gang blevet afvist og en ny nedtur mod intervallets bund er sat ind. Dette er der derfor også stor sandsynlighed for denne gang – uden at det er en garanti. Derfor er S&P lige nu moden til en lille short positionen med et tæt stop. Det er således muligt at lave handlen med forholdsvis lav risiko.

Få et tip, når vi ser en god børshandel i aktier og valutaVia Messenger-app

Hvis det viser sig at S&P ikke afviser den opadgående test af “old highs” og i stedet laver “new highs”, så kan positionen med fordel vendes fra en short til en long med et godt opadgående potentiale.

Se mit forslag til hvordan S&P 500 kan swing trades samt min analyse nedenfor.

Handelsstrategi for swing trade

Aktuel kurs 2.088. Gå short nu på aktuel afvisning af top og modstand i 2.135. Target ved i første omgang 1.990. Herefter target i 1.948 og ultimativt target for short ved 1.812. Stoppet for short lægges ved brud over 2.135. I givet fald kan short med fordel vendes til en long.

S&P 500, ugegraf
S&P 500, ugegraf

Teknisk analyse

Fra 4 kvartal til i dag har S&P bevæget sig i et stort interval gående fra bund og støtte i 1.812 til top og modstand i 2.135. Netop nu er S&P oppe for at teste intervallets top og modstandsniveau. Indtil videre ligner det en afvisning.

Derfor er der nu mulighed for en short i swing trade. Denne short kan laves med en forholdsvis lav risiko. Således kan stop for short sættes allerede ved brud tilbage over top i 2.135. I givet fald – ved brud over 2.135 – vil S&P lave ”new highs” og konsolideringen vil udmønte sig i et forsættelsesmønster med target oppe i godt 2.500. Derfor kan et brud over 2.135 bruges til at vende positionen fra short til long.

I nedadgående retning er der i første omgang støtte til S&P ved bunden i 1.990. Derfor ligger målet for min short i første omgang ved dette støtteniveau. Ved brud her under vil der herefter være støtte og mål i 1.990 og til slut vil målet ligge ved intervalstøtte i 1.812.

Prøv vores gratis handelssignaler i aktier og valuta - LIVE Via Messenger-app

På basis af ugegrafen er de tekniske indikatorer tvetydige. De glidende gennemsnit (20 og 50 ugers) slingrer op og ned omkring hinanden og kursgrafen bevæger sig ligeledes usikkert til siden. Dette er tegn til konsolidering og tegn til at denne konsolidering skal fortsætte.

Derimod ligger RSI og MACD over midten samtidig med at de begge stiger. Dette er i sig selv et tegn på op-trend.

Det er grundet denne usikkerhed i indikatorerne, at jeg anbefaler et tæt stop for min lille short position i swing trade allerede i kurs 2.135.

arendt-mini

Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer analyser af aktier, forex og afgrødepriser. Se mere på Peter Arendts side : www.minagro.dk

image_pdfimage_print
Del denne artikel