Skako bekræfter foreløbige kvartalstal og gentager justerede forventninger

Skako bekræfter forventninger til regnskabsåret 2024, med en nedjustering af omsætningsudviklingen og præcisering af EBIT-resultatet. Fokus er på nye områder for at sikre vækst i 2025 og 2026.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 13. november 2024

Skako gentager i regnskabet for tredje kvartal onsdag de forventninger til regnskabsåret 2024, som selskabet justerede til i sidste uge.

Industrikoncernen bekræfter desuden de foreløbige regnskabstal, som også var en del af annonceringen 8. november.

Forventningerne til omsætningsudviklingen blev her sænket til intervallet minus 2 til plus 1 pct. fra tidligere 2-5 pct.

Forventningerne til resultatet af primær drift (EBIT) før særlige poster blev præciseret til den nedre del af det tidligere udmeldte forventningsinterval på 24-28 mio. kr.

Skakos bestyrelsesformand, Jens Wittrup Willumsen, er “meget tilfreds” med, at selskabet trods en langsommere omsætningsudvikling end ventet kan holde sig inden for det tidligere udmeldte forventningsinterval for driftsresultatet.

– På grund af udfordringerne i kundesegmenterne Fasteners og Minerals, som er afhængige af den europæiske automobilindustri og bygge/anlægsindustri, er fokus øget på andre områder, herunder blandt andet den store marokkanske ordre på 150 mio. kr. Dette forventes at sikre resultatet i 2024 og en meget stærk omsætnings- og indtjeningsvækst i 2025 og 2026, siger Jens Wittrup Willumsen i regnskabet.

I tredje kvartal omsatte Skako for 53,6 mio. kr., hvilket var 7,6 pct. lavere end sidste år. Driftsresultatet før særlige poster faldt 40,1 pct. til 3,9 mio. kr.

Tabel for Skakos regnskab for tredje kvartal 2024:

Mio. kr. Q3 2024 Q3 2023 9M 2024 9M 2023 FY 2023
Omsætning 53,6 58,0 176,9 181,5 248,2
Resultat af primær drift (EBIT) fsp. 3,9 6,5 14,0 17,8 24,6
Resultat før skat 3,0 5,5 12,5 12,9 19,3
Nettoresultat 1,9 4,2 7,9 9,6 81,2

Skakos forventninger til 2024:

Mio. kr. Ved Q3 2024 08.11.2024 Ved Q2 2024
Resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster nedre del af 24-28 nedre del af 24-28 24-28
Organisk omsætningsvækst (pct.) minus 2 til plus 1 minus 2 til plus 1 2-5

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER