Tesla leverer og producerer mindre end ventet i fjerde kvartal – aktien falder – NY3

Tesla leverede færre elbiler end ventet i fjerde kvartal og for hele året, hvilket resulterede i en faldende aktiekurs. Tesla offentliggør regnskab for 2024 den 29. januar.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 2. januar 2025

Tesla producerede og leverede færre elbiler end ventet i årets sidste kvartal. Antallet af leverede biler faldt for hele året for første gang i mere end et årti.

Den amerikanske elbilproducent leverede i fjerde kvartal 495.570 enheder mod ventet ifølge Bloomberg News 512.277 elbiler. Der blev leveret knap 472.000 enheder af Model 3/Y mod ventet knap 485.000.

For hele året leverede Tesla 1,79 mio elbiler en spids under de 1,8 mio. elbiler, der blev leveret i 2023. Og et fald for første gang i ti år. Det til trods for at salget i fjerde kvartal faktisk var rekord.

Der blev produceret 459.445 enheder mod ventet 505.239 elbiler. Af model 3/y blev der produceret knap 437.000 mod ventet godt 481.000.

Aktien falder i de første handler torsdag 4,3 pct. til 386,70 dollar.

– På den ene side er det en naturlig reaktion på en mindre skuffelse. På den anden side er det lidt underligt. Aktien er tordnet i vejret uden hensyntagen til antallet af solgte biler og kortsigtet drevet af Donald Trumps valgsejr og et ekstremt inflow til USA aktier, påpeger investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen

Tesla offentliggør regnskab for 2024 den 29. januar.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER