Vigtig teknisk test for aktiemarkedets fremtid

Udgivet : 06 May 2020

Af Peter Arendt, professionel trader, minagro.dk

Det er svært at finde hoved og hale i, hvad der sker på de finansielle markeder her under coronakrisen. De seneste godt fem uger har budt på pæne kursstigninger til blandt andet aktierne i det ledende europæiske og tyske aktieindex, DAX30. Og det endda midt under en verdensomspændende sunhedskrise. og nu måske også en ny handelskrig mellem USA og Kina.

Vil du daytrade? Vi anbefaler handelsplatformen Markets Se mere

Mange argumenterer for, at investorerne kigger frem i tiden og dermed handler på den verden vi kan forvente os om et år til to. Men det kan næppe være den eneste grund. For det er ikke en god fremtid vi står overfor de kommende år. Andre taler for at de lave renter stadig får investorerne til at købe aktier, i stedet for at have penge stående til negativ rente. Ydermere har vi diverse hjælpepakker og stimuli til verdensøkonomien fra alverdens centralbanker hvilket også kan holde hånden kunstigt under aktiemarkedet.

Teknisk analyse

Den danske aktieekspert Peter Arendt. Du kan booke coaching med Peter Arendt her.

Uanset hvad, så har vi oplevet et aktiemarked, der har været stigende de seneste uger. Men usikkerheden er ikke ovre. Det ses tydligt på det tyske DAX30 index. Det tyske index fastholder den langsigtede ned-trend, der satte ind i marts måned. Den korte trend er derimod op. Lige nu står DAX30 overfor en afgørende beslutning. Skal den korte trend vende til ned igen og følge den lange trend, eller skal den lange trend vende til op og følge den korte trend?

Svaret får vi en af de kommende dage. I skrivende stund handler DAX30 til 10.626 euro. Dermed er indexet kommet godt op fra bunden i 7.963 euro. Samtidig har det tyske DAX30 index hen over de seneste uger udviklet et usikkert sidelæns handelsinterval, der bliver afgørende for hvor aktierne skal henad i den kommende tid. Intervallet går fra støtte nede ved godt 10.175 euro og op til modstand ved godt 11.342 euro. Et brud op over intervallets modstand i 11.342 euro vil i princippet vende den lange trend til op. Herefter vil DAX30 kunne søge tilbage mod toppe fra februar måned og gamle kursrekorder i 13.830 euro. Dog virker dette scenarie ikke specielt sandsynligt, eller i det mindste ikke specielt rationelt, med den verden vi står overfor i dag og i de kommende år.

Derimod vil brud under intervallets støtteniveau i 10.175 euro betyde, at den korte trend igen vender til ned. Herefter vil DAX30 have mål nede ved bunden fra marts måned i 7.963 euro og måske endda i området omkring 6.500 euro. Det er umiddelbart dette scenarie, der vil passe bedst med virkeligheden og det scenarie jeg tror mest på.

Vil du daytrade? Vi anbefaler handelsplatformen Markets Se mere

Vi må vente og se hvad det tyske DAX index gør. Selvom den lange trend skulle vende til op, så mener jeg fortsat, at alt er for usikkert og uforståeligt til, at jeg vil gå i køb på aktier generelt set igen. Der findes dog altid aktier, der vil stige under sådanne krisetider, men det bliver ikke de almindelige og cykliske aktier, før end verden er på fode igen.

De tekniske indikatorer taler i overvejende grad for, at aktierne symboliseret ved DAX30, skal falde på den lange bane.

Handelsstrategi

Aktuel kurs er: 10.626 euro

DAX30 gik tilbage i ned-trend med bruddet under 12.880 euro. Bruddet frembragte et kraftigt signal til salg af DAX og aktier generelt. Næste signal til salg fremkommer allerede ved brud under 10.175 euro. Herefter vil der være mål nede omkring 7.963 euro og måske endda 6.500 euro. Derimod vil brud op over 11.342 euro signalere at DAX30 skal tilbage mod gamle kursrekorder i 13.830 euro, selvom det kan være svært at forestille sig, så længe vi har en coronakrise.

Det store tyske DAX-indeks vist på en ugegraf

Peter Arendt er professionel trader fra minagro.dk. Peter samarbejder med daytrader.dk. Han leverer analyser af aktier, forex og afgrødepriser. Peter Arendt tilbyder også coaching for nye investorer og tradere, som gerne vil lære mere om, hvordan de kan optimere deres portefølje og håndtere risikostyring bedre. 

image_pdfimage_print
Del denne artikel
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Tags: ,

Kommentarer

  • Relateret
  • Seneste
  • POPULÆRE