Anders har en hit-rate på 65% – her er hans strategi

I november havde vi på daytrader.dk besøg af Anders Dall, som er gået fra at være sundhedshjælper til at være professionel daytrader – og har tredoblet sin løn i processen. Anders forklarede i et webinar sin strategi, og det er blevet et af årets mest sete webinarer her på daytrader.dk. Den strategi, som han benytter til at daytrade er meget simpel, og derfor vil vi beskrive den her i det følgende, med links til – og forklaringer af – hvordan han gør.

Anders Dall har selv udviklet sit system og baserer den på softwaren Pipnotic, som han stiftede bekendtskab med i forløbet “Lær at handle valuta” her på Daytrader.dk. Du kan selv få mere at vide om softwaren ved at tilmelde dig det gratis forløb.

Softwaren er i stand til at tegne en række bokse, der fungerer som støtte- og modstandsniveauer. Boksene har vist sig at have en høj træfsikkerhed, når det drejer sig om at finde vendepunkter i markedet, og når Anders handler sit system, så har han en gevinstrate omkring 65%. Anders kombinerer boksene med et andet købssignal, som vi vil forklare herunder.

Anders handler primært indekser via sit system, og det er det tyske DAX-indeks, det engelske FTSE100-indeks, og det amerikanske Dow Jones-indeks og Nasdaq100-indekset. Den følgende graf kan give et eksempel på, hvad han kigger efter.

Ovenstående eksempel er fra det britiske FTS100-indeks på en 4-timers graf. Man kan se, at der er tegnet nogle blå blokke ind på grafen. De stiplede blå blokke er støtteniveauer, som allerede er blevet testet og derfor er mindre tilbøjelige til at fungere, mens boksene med fuldt optrukne linjer repræsenterer støtteniveauer (eller modstandsniveauer), som endnu ikke er blevet testet og derfor er mere tilbøjelige at fungere godt som vendepunkter.

På grafen ovenfor ser man et stærkt støtteniveau omkring prisen 7420 i det britiske FTSE100-indeks, og hvis prisen på et tidspunkt bevæger sig nedad og ind i denne boks, som ligger ca. ved prisniveauet 7405-7420, så kigger Anders efter købssignaler, da dette prisniveau kan forventes at fungere som støtteniveau.

Boksene, som viser støtte og modstandsniveauer bliver tegnet af Pipnotic-softwaren på alle tidshorisonter. Man skal derefter se på graferne i de forskellige tidsniveauer for at se, hvor boksene er blevet dannet. Anders går inden hver handelsdag igennem følgende grafer: Dagsgrafen, 4-timers-grafen, 1-times-grafen, 30 minutters-grafen og 15 minutters-grafen. Derefter tegner han alle boksene på disse grafer ind og slår derefter over til 5-minutters grafen for at lede efter købs- eller salgssignaler.

For at vurdere, hvornår han skal gå ind i handlen, bruger Anders en såkaldt “pin bar”, som er en såkaldt candlestick, der viser en bestemt prisudvikling inden for en periode. Billedet herunder viser, hvordan en pinbar kan se ud, når den enten er “Bullish” eller “bearish”, det vil sige grøn eller rød – eller opadgående og nedadgående.

En “pin bar” ligner en lidt en tegnestift. Rent teknisk set har den en lille “krop” og en stor hale i den ene ende, som man kan se herover.

En bullish pinbar, for eksempel, kan man se til højre i ovenstående på ovenstående billede. Man ser her, at den grønne “krop” er lille, det vil sige at åbningsprisen og lukkeprisen er tæt på hinanden, og at lukkeprisen var lidt højere end åbningsprisen. Candlesticken viser også, at prisen undervejs i dette tidsinterval var væsentligt længere nede, men endte med at komme op igen. Dette kan tolkes som et bullish signal – altså som et tegn på, at markedet kan gå op – hvis man kombinerer det med andre faktorer, som peger i samme retning.

Holdet bag daytrader.dk handler også selv Anders’ strategi for at at handle indekser, og du kan også selv lære mere om systemet og softwaren ved at tilmelde dig dette gratis forløb.

Herunder kan man se et klart eksempel på en handel, som er helt klassisk. Den kommer fra det engelske FTSE100-indeks. Der er af Pipnotic-softwaren blevet skabt en boks, som viser et modstandsniveau i indekset på omkring 7504-7498 (markeret med en turkis boks på grafen herunder). Hvis prisen kommer op i dette område, så kan man begynde at kigge efter at shorte markedet, hvis der kommer et salgssignal.

Som kan man se på grafen herover, så kommer prisen lige akkurat op i 7499 og punkterer dermed boksen, som markerer modstandsniveauet. Vi går nu over på en 5-minuttersgraf, som er afbildet ovenfor. Det ses her, at der med det samme skabes en pinbar på den samme bar, som bryder op igennem, og det er et signal til at sælge. Når pinbaren er færdig med at blive skabt, efter 5 minutter, så kan man lægge sin shorthandel lige under baren, for eksempel ét point under, og derefter er man klar til at gå short i markedet.

Screendumpet ovenfor viser en situation, hvor vi allerede er gået ind i handlen, og hvor vi har placeret vores stop-loss og take profit. Indgangspunktet i handlen er markeret med den grønne linje, og handlen er i plus. Stop-loss og take profit er markeret med de røde, stiplede linjer.

Handlen endte med at vinde, men der skulle gå hele 2,5 time, før den blev lukket i take profit-niveauet.

Anders har nogle helt faste stop-losses og take profit-niveauer, og de er som følger:

  • FTSE 100 (UK100 på nogle platforme)= Stop-loss på 20 point. Take profit 10-12 point.
  • DAX (Germany40 på nogle platforme)=Stop-loss på 60 point. Take profit på 40 point.
  • Dow Jones (US30 på nogle platforme). Stop-loss på 100 point. Take profit på 70 point.
  • Nasdaq100 (US Tech 100 på nogle platforme)=Stop-loss på 60 point. Take profit på 40 point.

Desuden har den danske trader en række faste regler, som han benytter sig af, og som kan gives videre som inspiration.

  • Han handler strategien både med og imod trenden, når han handler indekser
  • Hvis han taber to handler i træk, så stopper han med at handle for resten af dagen. Dermed undgår man at lave “revenge trades” og lave irrationelle handler, som ikke følger systemet.
  • Han rykker aldrig sit stop-loss eller take profit
  • Han giver sig selv mulighed for at lægge til sin handel, hvis der kommer endnu et købs- eller sagssignal, altså endnu en pin bar, så længe prisen stadig er inden for det samme interval og ikke brudt ud af den boks, som udgjorde støtte- eller modstandsniveauet. Han lægger dog aldrig mere end én gang til den samme handel.
  • Når han har vundet sin første handel, ændrer han somme tider take profit-niveauet på de næste handler, inden han går ind i handlerne, sådan at han har mulighed for at tage større gevinster. Dette er forklaret i den første af videoerne nedenfor

Anders benytter softwaren MT4 til at handle med, og den platform kan kobles op med forskellige brokere. Han benytter en egenudviklet software til at finde pinbars, og softwaren samt Anders’ indstillinger kan downloades her:

Pinbar-software til MT4 (exe-fil)

Anders’ indstillinger til softwaren

Er du interesseret i at lære mere om selve Pipnoctic-softwaren og få en god rabat på den, så tilmeld dig dette gratis forløb

Hvis du gerne vil vide mere om Anders Dalls strategier og måde at handle på, så kan vi anbefale dig at se videoerne herunder.

Den første video er et webinar, hvor Anders i detaljer gennemgår sin strategi og forklarer baggrunden for den:

Den anden video viser Anders’ handler på en typisk dag. Han viser her, hvordan han finder støtte- og modstandsniveauerne med Pipnotic-softwaren, og hvordan han derefter handler på de konkrete signaler fra pinbaren.

 

 

 

image_pdfimage_print
Del denne artikel

Kommentarer

  • Relateret
  • Seneste
  • Populær