GBP/USD: Kendt signal tyder på køb

Udgivet: 3. maj 2016

Af Peter Arendt, professionel trader. Analysen blev offentliggjort i går på www.minagro.dk

Den 12. april gik jeg i køb af britiske pund i forhold til dollar (GBP/USD) på baggrund af min analyse. Grunden var positiv divergens på både kort og lang sigt. Købet har været profitabelt og et signal til at supplere med yderligere køb kan netop nu være på vej. Således bliver en Skulder-Hoved-Skulder-bund en realitet ved brud over kurs 1,47. I skrivende stund handles GBP/USD til 1,46. Derfor er det tid til en opdateret analyse og handelsstrategi.

Handelsstrategi
Aktuel kurs er 1,46. Jeg købte første gang den 12 april til 1,42. Næste køb kommer allerede ved brud op over 1,47. Bryder GBP/DKK 1,47 flytter jeg samtidig mit stop op fra 1,35 til 1,43.

Som det fremgår af månedsgrafen nedenfor, så ligger GBP/USD tæt på bunden fra 2008 i kurs 1,35. Dette niveau udgør et massivt støtteniveau i nedadgående retning – et niveau som GBP/USD får voldsomt svært ved at bryde under og som med aktuel kurs på 1,46 ser ud til at være blevet afvist.

Holder afvisningen er der langsigtet mål oppe ved modstand i kurs 1,70.

GBPUSD på en månedsgraf
GBPUSD på en månedsgraf

I ugegrafen nedenfor fremgår det, at GBP/USD lige nu udviser fine styrketegn. Således skaber både RSI og MACD stigende bunde, samtidig med at kursgrafen skaber faldende bunde. Dette kaldes populært for positiv divergens og er et tegn til at køberne er på vej i markedet for at overtage magten fra de tidligere så stærke sælgere.

De tekniske indikatorer taler dermed for et lille køb af GBP/USD.

GBPUSD på en ugegraf
GBPUSD på en ugegraf

I dagsgrafen nedenfor kan vi også se at der er styrkegn.

GBPUSD på dagsgraf
GBPUSD på dagsgraf

Basis dagsgrafen er der styrketegn at spore. Således er prisgrafen brudt op over både det 20 dages og 50 dages glidende gennemsnit. Derudover er det korte glidende gennemsnit brudt op over det lange og der er fremkommet et “golden cross”. Ydermere stiger RSI og MACD, hvilket signalerer yderligere optur.

Hvis GBP/USD bryder op over modstand i 1,47 bekræftes op-trenden og der fremkommer en bundformation – en Skulder Hoved Skulder bund. Herefter signalerer denne bund, at målet i første omgang ligger oppe i 1,55.

I nedadgående retning er der ny støtte ved 1,43. Derfor flytter jeg nu mit salgsstop op fra tidligere 1,35 til 1,43.

Konklusion
Der er tegn på at GBP/USD skal bekræfte mit køb fra kurs 1,42. Således er GBP/USD netop nu igang med at bryde op over modstand i 1,47. Et brud vil frembringe endnu en købsmulighed, samtidig med at der vil fremkomme et signal til at flytte salgsstop op fra 1,35 til 1,43.

Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer analyser af aktier, forex og afgrødepriser. Ovenstående analyse blev sendt ud på Peter Arendts hjemmeside www.minagro.dk den 2. maj. Hvis du vil se analysen straks, den bliver offentliggjort, kan du tilmelde dig på Peter Arendts side : www.minagro.dk

Del denne artikel