Kina og USA mødes. Hold på hat og briller. De næste dage bliver afgørende.

Udgivet: 9. oktober 2019

I dag er en delegation fra Kina på vej til USA for at indlede en ny runde af handelsforhandlinger mellem de to lande. Situationen er mildest talt højspændt, og de næste dage kan blive ekstremt afgørende for, om aktiemarkederne rundt om i verden vil stige eller falde over den kommende tid.

Hvis de to parter lander en stor handelsaftale kan stemningen på markederne vende, og vi kan sandsynligvis se frem til store stigninger i de globale indekser. Falder forhandlingerne imidlertid fra hinanden sidder investorerne alene tilbage med de kolde nøgletal, og de ser bestemt ikke gode ud. OECDs ledende indikator CLI er faldet 20 måneder i træk, og i dagens Morning Call fra danske Saxo Bank understreger aktiestrateg Peter Garnry situationens alvor.

”Alle brikkerne er lagt klar til en global recession. Nu mangler vi bare lidt turbulens på markedet,” siger han.

Den amerikanske præsident vil endnu en gang skabe breaking news i denne uge. Spørgsmålet er bare i hvilken retning.

Lige nu håber alle investorer på en aftale mellem Kina og USA, men skuffer aftalen, så er der i den grad lagt op til den turbulens som Peter Garnry frygter, og så kan der komme endog meget store fald.

Op til forhandlingerne har både Kina og USA i den grad skærpet retorikken. Ud over toldsatser, har begge parter truet hinanden med indrejseforbud for bestemte grupper, og flere virksomheder på begge sider af grænserne kan også se frem til at blive blacklistet af modparten.

De fleste analytikere ser den slags som en eskalering, men enkelte optimister mener omvendt, at både Kina og USA med vilje skærper retorikken for at give sig selv noget at forhandle med.

Uanset, hvordan man ser det, så kan investorerne være sikre på, at de kommende dage byder på kraftige udsving i markederne. Det første store ryk kom allerede onsdag morgen, hvor SP500 pludselig skød op på grund af en antydning af optimisme i forbindelse med, at den kinesiske delegation nu er på vej til Washington.

Det er meget svært at positionere sig selv som trader i det betændte politiske miljø, men man kan se tre scenarier for sig:

1. Ingen handelsaftale: Aktiemarkederne vil falde voldsomt

2. En smal aftale, der bløde konflikten op her og nu: Aktiemarkederne vil sandsynligvis stige i nogle dage, men dernæst igen konsolidere og blive i tvivl om retningen

3. En stor og bred handelsaftale: Det amerikanske aktiemarked kan gå mod ny all-time-high

Hvis man tror på et negativt udfald, kan man shorte aktier og indekser hos enten handelsplatformen  Markets eller hos Saxo Bank. På den måde spekulerer man i faldende kurser. Hvis man tror på et positivt udfald, kan man på traditionel vis købe sig ind i aktiemarkedet.

image_pdfimage_print
Del denne artikel