Penny stock-aktier. Sådan handler man dem.

Udgivet: 1. august 2020

For en privat trader kan det være meget fristende at kigge på de såkaldte penny-aktier, også kaldes ”penny stocks” på amerikansk. Betegnelsen dækker over virksomheder, der handles til en relativ lav pris per aktie, og fristelsen for traderen består i, at aktien kan købes billigt, og ofte oplever stor volatilitet (stigninger/fald) på meget kort tid. Det betyder, at værdien af ens handel hurtigt kan fordobles, men omvendt naturligvis også halveres.

Gratis kurser i aktiv trading. Se vores automatiske forløb. Online kurser i trading

Blandt private aktie-spekulanter blev penny stock-trading for alvor kendt, da den dengang kun 21-årige amerikanske studerende, Timothy Sykes, i 1999 forvandlede 12000 dollars til 1,65 millioner dollars, imens han studerede filosofi og business på Tulane University i USA. En præstation, der blandt andet fik Timothy Sykes omtalt i New York Times, Forbes og Business Week. Du kan se mere om hans metoder her.

Hvad er Penny Stocks?

Den amerikanske Securities and Exchange Commission (SEC) definerer et penny stocks som et papir, der handles for under 5 USD per aktie, men for penny stock-tradere er defintionen ofte langt mere bred. Her bruges navnet om aktier med relativ lav aktieværdi, der typisk har stor likviditet, høje bud/udbud spredninger, lav kapitalisering og begrænsede offentliggørelser.Penny Stock-trading adskiller sig fra de fleste andre typer af daytrading, fordi man som spekulant oftest rent faktisk køber aktierne, og ikke et underliggende gearet produkt, som for eksempel en CFD.

Få et tip, når vi ser en god børshandel i aktier og valutaVia Messenger-app
Den danske penny stock-trader Flemming Kozok.

I Danmark er den private trader Flemming Kozok nok det tætteste, man kommer på en penny stock-trader. Han er kendt for omdanne 32500 kroner til knap 33 millioner i sin tid som penny stock-trader (tal for 2015), og han har blandt andet fortalt om sine metoder i Millionærklubben på Radio24/7, men også i den amerikanske bog ”Traders of the new Era” og i den danske interview-bog DAYTRADER. I bogen DAYTRADER fortæller han følgende om sine meget præcise og action-prægede trading-strategier:

”Jeg har aldrig brudt mig om at følge en trend i markedet. […] Jeg har altid gået efter handel i high-risk-zones, hvor papiret er helt oppe eller helt nede og står foran et potentielt knæk, hvor stigningen eller faldet kan være hidsigt [… ] Jeg plejer oftest at sælge short: Ned, op, forsvar, ned, lavere forsvar, igen ned og teste bunden, op igen, 1,2,3 og knæk, og så går jeg for alvor i pengene, fordi har jeg har bygget positionen op undervejs,” forklarer Flemming Kozok i DAYTRADER.

Handel med penny stocks kan være ekstremt risikofyldt og kræver mange års erfaring. Hvis man skal tjene mange penge på aktier, der har en lille værdi, bliver man nødvendigvis nødt til at købe tusindvis af aktier i samme selskab ad gangen. Store aktiebeholdninger i penny stocks udgør imidlertid en risiko, fordi penny-aktier kan opleve ekstremt store ryk under relativt lav likviditet. Det betyder, at man kan risikere at blive fanget i en handel, man ikke kan komme ud af igen, fordi de få spekulanter, der trods alt er i papiret, alle trækker deres ordre ud af markedet.

Privat trader Flemming Kozok kalder det ligefrem en ”uhyggelig oplevelse” at handle penny stocks: ”Jeg er ekstremt bange, når jeg handler. Det er også derfor, at jeg prædiker stramme stoplosses,” forklarer Flemming Kozok i bogen DAYTRADER og fortsætter: ”Det er meget uhyggeligt at blive fanget i et parabolic move i en aktiekurs, og du kan under ingen omstændigheder for eksempel gå ud i køkkenet og tage en tår vand. Tingene kan se sorte ud, når du kommer tilbage”.

Som succesfuld penny-trader bruger man typisk ikke helt samme metoder, som traditionelle aktiehandlere. Man kan godt benytte sig af teknisk analyse, men typisk vil man også bruge såkaldt ”ordredybde”, også kaldet ”level 2”.

Gratis kurser i aktiv trading. Se vores automatiske forløb. Online kurser i trading
Den danske trader Tom Hougaard handler ikke penny stocks. I stedet daytrader han via CFD-kontrakter.

Ordredybden bruges typisk af professionelle børshandlere, og kan trækkes frem i meget avancerede handelsplatforme. Odredybden er en oversigt over, hvilke priser markedets forskellige aktører ønsker at købe eller sælge et værdipapirer til her og nu, samt størrelsen af ordrene. Ved at nærlæse odredybden kan en trænet trader få et godt overblik over de interesserer, der er i markedet i selvsamme øjeblik. Sammen med prisudviklingen i aktien, kan level 2 give en fornemmelse af, hvordan aktiekursen kan udvikle sig inden for de næste sekunder eller minutter.

De fleste danske daytradere handler ikke penny stocks. Det gælder for eksempel heller ikke supertraderen Tom Hougaard, der er kendt fra millionærklubben. I stedet handler de såkaldte CFD’er, der afspejler en aktiekurs. CFD’er er et meget fleksibelt instrumt, der kan geares og shortes. På den måde kan CFD-traderen i princippet opnå samme store gevinster uden at skulle købe titusindvis af aktier i et penny-firma. Om man er til det ene eller det andet er et spørgsmål om temperament og erfaring. Hvis du vil se mere om Tymothy Sykes, kan du læse om hans metoder her.

Prøv vores gratis handelssignaler i aktier og valuta - LIVE Via Messenger-app
Del denne artikel