Udsigterne for kobber er på kort sigt blevet forværret markant efter et uventet fald i indekset over aktiviteten i fremstillingsindustrien i Kina og USA, som er de to førende lande inden for forbrug af kobber.
Kobber oplevede onsdag et drop på 3% – det største fald siden august – og lande på det laveste niveau i 10 uger, 2,777 dollar per pund, som samtidig er tæt på et 200-dages glidende gennemsnit. På længere sigt vil kobberprisen dog kunne finde støtte i et begrænset udbud, fortsat udvikling mod yderligere elektrificering og flere infrastruktur-projekter, som allerede er offentliggjort. På kort sigt ser det dog ud til, at prisniveauet 2,717 dollar rent teknisk kan være et afgørende støtteniveau, udtaler Saxo Banks chef for analyse af råvarer, Ole S. Hansen.
De amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien, ISM, faldt i april, og det var sammen med dollarstyrke hovedårsagen til, at metaller over en bred kam blev reduceret i pris i april. Indekset lå i april i det laveste niveau siden oktober, 2016, og yderligere fald kan være på vej, målt ud fra et faldende antal ordrer og faldende kobberproduktion.
De industrielle metaller, målt på Bloombergs Industrial Metal Index, har fulgt bevægelserne i det amerikanske aktiemarked meget nøje siden oktober. Men i april er der opstået en forskel, hvor kobber er faldet, og aktierne fortsat er steget. Dette kan ifølge Ole S. Hansen, i ferieperioden juli og august, give en tur med mange bump på vejen for aktiemarkedet.
Herunder ses en graf over, hvordan kobber og aktiemarkederne har fulgtes ad siden oktober. I april opstår der dog en kraftig divergens og kobber falder stærkt.
For en uge siden offentliggjorde vi har på daytrader.dk en analyse af den danske trader Claus Munk Larsen, hvor han også ud fra teknisk analyse forudså, at et fald i kobberprisen kunne være på vej. Du kan genlæse analysen, og se videoen her.
Kobber kan handles på en lang række af de platforme, vi omtaler her på siden, eksempelvis Saxo Bank, hvor metallet kan handles med gearing og mulighed for at gå både lang og kort. Kobber kan findes ved at søge på “copper” og handles under symbolet “COPPERUS”.