Handelskrig: Læg mærke til denne vigtige detalje

Udgivet: 6. maj 2019

Millioner af aktiehandlere fik et chok søndag aften, da den amerikanske præsident Donald Trump lidt over kl. 6 dansk tid udsendte et tweet om handelsforhandlingerne med Kina.

”Handelsaftalen med Kina fortsætter, men det går for langsomt” skrev præsidenten og truede med at øge tolden på varer fra Kina helt dramatisk til 25% allerede fra på fredag.

Det korte tweet fik øjeblikkeligt det store amerikanske Dow Jones-indeks til at falde med 450 point, og her til morgen var der også røde tal over hele Europa. Det danske C25-indeks åbnede 1,7% lavere, i Stockholm åbner fondsbørsen hele 2 % lavere, og det samme skete i Tyskland, hvor børsen i Frankfurt faldt 1,9%.

Prøv vores gratis handelssignaler - LIVE Via Telegram-app

En god handelsaftale med Kina ses som meget vigtig i forhold til, om verdens økonomi fortsat skal være på det rette spor, ogselv mindre sten på vejen, kan derfor sende chokbølger igennem markederne.

Alle forventede, at en aftale var lige om hjørnet, men her til morgen diskuterer alverdens økonomier om Donald Trumps tweet blot skal ses som et taktisk spil, der har til hensigt at få det bedste udgangspunkt til forhandling omkring de sidste detaljer. Den taktik er før set fra Trump, men det er umuligt at sige, om Kina bider på krogen – eller om de bliver så irriterede over Trumps metoder, at de forlader forhandlingerne.

Hvis man som aktiehandler eller trader gerne vil kende sandsynligheder, skal man ifølge storbanken Goldman Sachs holde særligt øje med en vigtig detalje. På onsdag er det nemlig planlagt, at en stor delegation af kinesere skal ankomme til Washington for at få handelsaftalen endeligt på plads. Hvis denne rejse bliver sløjfet i 11. time, ser det meget skidt ud for aftalen, og i så fald, kan Trump vælge at gøre alvor af sine trusler, og lægge 25% afgift på mange kinesiske varer allerede på fredag.

Prøv vores gratis handelssignaler - LIVE Via Telegram-app

Hvis delegationen derimod ankommer som planlagt, tyder det på, at der stadig er håb for en løsning, og så kan aktiemarkedet vende igen. Eller som Goldman Sachs skriver det:

“Den vigtigste kortids-indikator, som man skal kigge efter, er hvis den store delegation ankommer til Washington den 8. maj som planlagt. Hvis de ankommer, så vil det indikere, at Kina tror på, at en handelsaftale er inden for rækkevidde,” skriver Goldman.

USA importerer varer fra Kina for omkring 540 milliarder dollars om året. Hvis handelsaftalen går i vasken vil langt de fleste varer fra Kina til USA blive udsat for højere toldsatser.

Dow Jones som det så ud, da Trump udsendte sit Tweet.
image_pdfimage_print
Del denne artikel