En option er et finansielt instrument, som giver køberen ret til på et givent tidspunkt og til en given pris, at købe eller sælge de underliggende aktiver, mens en future på et givent tidspunkt og til en given pris indeholder en pligt til at købe eller sælge de underliggende aktiver.
Nasdaq OMX København har udarbejdet en brochure, der i hovedtræk beskriver produkternes egenskaber (især de børsnoterede) og skattereglerne på området.
Beskatningen af optioner og futures afhænger bl.a., om der ifølge kontrakten skal ske fysisk levering eller ej af de underliggende aktiver. Optioner og futures behandles skattemæssigt som udgangspunkt som finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstloven.
Visse optioner og futures behandles dog efter de almindelige skatteretlige regler, der er gældende for det underliggende aktiv. Dette gælder fx optioner og futures på aktier, der behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, såfremt visse betingelser er opfyldt jf. nedenfor.
Vil du udnytte både aktie-stigninger og fald? Vi anbefaler handelsplatformen Markets
Optioner og futures på aktier, hvor der skal ske levering
Beskatning af optioner og futures vedrørende køb og salg af aktier kan ske efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven og i særlige tilfælde reglerne i statsskatteloven. Optioner og futures vedrørende aktier beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, når følgende betingelser er opfyldt:
• Kontrakten må kun kunne opfyldes ved levering af de underliggende aktier, og
• kontrakten må ikke afstås (sælges) inden udløb, og
• der må ikke være indgået modgående kontrakter i kontraktens løbetid.
Er alle disse betingelser opfyldt, og sker der rent faktisk levering af de underliggende aktier, sker beskatningen efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven som aktieindkomst for personer.
Når optioner og futures skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, indtræder beskatningen ved realisation af de underliggende aktier.
Er alle de ovennævnte krav opfyldt, men sker der ikke levering af de underliggende aktier (eksempelvis fordi en optionskontrakt udløber uden at blive udnyttet), vil beskatningen ske efter statsskatteloven, dvs. som personlig indkomst for personer med begrænsning på adgangen til tabsfradrag. Konsekvensen af beskatning efter statsskatteloven er, at betalte præmier ikke er fradragsberettigede, mens modtagne præmier er skattepligtige og medregnes i den personlige indkomst.
Beskatning for privatpersoner
Gevinst på andre optioner og futures, hvor der ikke sker fysisk levering jf. ovenfor, betragtes som finansielle kontrakter og beskattes efter lagerprincippet som kapitalindkomst.
Nettogevinst skal medregnes i kapitalindkomsten og påføres rubrik 346 på årsopgørelsen. Optionspræmien indgår i den skattemæssige avanceopgørelse.
Tab kan modregnes eller trækkes fra efter særlige regler. Der sondres mellem hhv. aktie- og aktieindeksbaserede kontrakter, hvor der eksisterer en udvidet mulighed for tabsfradrag, og andre typer af kontrakter baseret på fx valuta og råvarer.
Som udgangspunkt skal tab modregnes i årets gevinster på andre finansielle kontrakter.
|
Tab herudover kan dog trækkes fra direkte i kapitalindkomsten, hvis tabet ikke overstiger tidligere års skattepligtige nettogevinster på finansielle kontrakter. Gevinster fra indkomstår, der ligger forud for 2002 er ikke omfattet. Fradrag efter denne såkaldte carry-back regel foretages i det indkomstår tabet vedrører, hvorfor der således ikke skal foretages en regulering af indkomstopgørelsen for tidligere indkomstår. Et tab, som skal modregnes i tidligere års gevinster, skal oplyses i rubrik 346 på årsopgørelsen og angives med et minus.
Fsva. kontrakter, som er baseret på aktie- eller aktieindeksbaserede kontrakter, kan yderligere tab modregnes i årets realiserede nettogevinster på børsnoterede aktier og investeringsbeviser, som beskattes som aktieindkomst. Det er valgfrit for investor, om der ønskes modregning i realiserede nettogevinster. Ligeledes kan investor selv vælge, hvor meget af et tab, der eventuelt skal modregnes i realiserede nettogevinster.
Har man i et givent år fx realiseret en nettogevinst på børsnoterede aktier på 60.000 kr., hvorved man kommer til at betale 42% marginalskat af den del af gevinsten, som er over progressionsgrænsen, og man samtidig har haft tab på aktiebaserede finansielle kontrakter på 20.000 kr., kan man fx vælge at modregne 10.000 kr. i gevinsten på aktierne, hvorved man kun skal betale 27% i marginalskat. Det resterende tab på 10.000 kr. kan man så fremføre til modregning i kommende års gevinster. Eller også kan man vælge at fratrække hele tabet på 20.000 kr., så man kun skal beskattes af en gevinst på 40.000 kr.
Er der fortsat et uudnyttet tab, kan det fremføres til modregning i senere indkomstår – først i gevinst på finansielle kontrakter og derefter i gevinst på børsnoterede aktier.
Er man gift og samlevende med sin ægtefælle, har ægtefællen endvidere mulighed for at kunne fratrække tabet i sine nettogevinster på tilsvarende vis.
|
Opgørelse af gevinst og tab
Gevinst og tab opgøres i henhold til lagerprincippet, hvilket betyder, at man også bliver beskattet selvom man ikke har solgt sine kontrakter. Efter lagerprincippet sker beskatning af gevinster og tab på grundlag af værdien ved begyndelsen af indkomståret (eller på købstidspunktet) sammenholdt med værdien ved udgangen af indkomståret (eller på salgstidspunktet).
Der sker således en løbende opgørelse af gevinst og tab for kontrakter, der løber over flere indkomstår.
Det er kun det samlede nettoresultat af alle realiserede og urealiserede finansielle kontrakter, der skal oplyses til SKAT. Har man haft omkostninger i forbindelse med købet af sine finansielle kontrakter, skal man lægge omkostningerne til købssummen. Eventuelle omkostninger i forbindelse med salget trækker man fra i salgssummen, herunder fx de finansieringsomkostninger, der opstår ved at beholde en kontrakt ”over natten”.
Har man oparbejdet et tab, skal man på årsopgørelsen opdele tabet dels i aktiebaserede kontrakter i rubrik 86 og dels i andre kontrakter i rubrik 85. Endvidere skal man i rubrik 87 og 88 tage stilling til, hvordan og i hvilket omfang man vil benytte tabet. SKAT har udarbejdet en udmærket vejledning til udfyldelse af rubrik 85-87, og om hvordan man oplyser sine gevinster og tab på finansielle kontrakter.
Vejledningen indeholder desuden eksempler på, hvordan man holder regnskab med sin saldo for overført tab.
Indberetning til SKAT
Handler man med finansielle kontrakter via en dansk finansiel institution, eller en udenlandsk tilsvarende, som har indgået aftale med Skat om indberetning, har denne pligt til at indberette ens handel. Er der tale om f.eks. børsnoterede certifikater vil de enkelte handler fremgå af detailoplysningerne i Tast Selv systemet.
Har man handlet via en udenlandsk finansiel institution, bliver ens handel typisk ikke indberettet. Man skal i den forbindelse endvidere udfylde et oplysningsskema i tilknytning til årsopgørelsen, hvor den udenlandske indkomst og kontoindestående skal indberettes.
I begge tilfælde skal man selv sørge for at beregne og indberette et samlet nettoresultat. Indberetter man ikke et tab (opstået via en udenlandsk broker) til fremførsel i rette tid, dvs. inden udløbet af fristen for at selvangive for det pågældende år, mister man retten til at kunne udnytte tabet i eventuel fremtidig gevinst.
Læs mere om indberetning til Skat i artiklen Generelt om skat for tradere.
|
Beskatning for selskaber
Gevinst på optioner og futures medregnes i selskabsindkomsten.
Tab fratrækkes som udgangspunkt i selskabsindkomsten.
Gevinst og tab skal opgøres i henhold til lagerprincippet. Efter lagerprincippet sker beskatning af gevinster og tab på grundlag af værdien ved begyndelsen af indkomståret (eller på købstidspunktet) sammenholdt med værdien ved udgangen af indkomståret (eller på salgstidspunktet). Der sker således en løbende opgørelse af gevinst og tab for kontrakter, der løber over flere indkomstår. Optionspræmien indgår i den skattemæssige avanceopgørelse.
Oversigt over samtlige artikler i "Skatteregler for tradere":
>>> Forstå skat for tradere på 5 minutter
>>> Generelt om skat for tradere
>>> Årsopgørelsen for 2021
>>> Skat - CFD og spreadbetting kontrakter
>>> Skat - Certifikater/ETN
>>> Skat - Futures og optioner
>>> Skat - Valutahandel
>>> Skat - Aktier
>>> Skat - Investeringsforeninger
>>> Skat - Investereringsselskaber, herunder udenlandske fonde såsom Exchange Traded Funds (ETF)
>>> Skat - Obligationer
>>> Skat - Bitcoins & kryptovaluta
>>> Optimer din skat ved CFD- og aktiehandel
>>> Ofte stillede spørgsmål om skat for tradere
Er du seriøs med din trading, bør du læse vores artikel om fordele ved at handle gennem et selskab
Har du svært ved at forstå de mange begreber og ord, så tag et kig i vores Ordbog for tradere.
Artiklerne er skrevet af cand.merc.jur. Andreas Damgaard og er senest ajourført primo 2022.
Ansvarsfraskrivelse:
Oplysningerne i ovenstående artikler er ikke en udtømmende beskrivelse af skattereglerne på området, og skal ikke betragtes som individuel skatterådgivning. Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler ligesom skattereglerne kan ændre sig fremover. Individuelle forhold hos den enkelte investor kan desuden være afgørende, hvorfor der opfordres til at søge individuel rådgivning hos en skatterådgiver eller direkte hos Skattestyrelsen (SKAT). Brug af oplysninger i artiklerne sker på eget ansvar og tager udgangspunkt i, at man har fuld skattepligt i Danmark.
