Kan det give mening at stifte et selskab (aktieselskab eller anpartsselskab) og investere sine midler igennem dette?
Hvis man kan leve med det administrative bÞvl og dertilhÞrende omkostninger og samtidig har en vis investerbar formue, sÄ kan man i hvert fald opnÄ visse fordele. Men formentlig vil det ikke vÊre besvÊret og omkostningerne vÊrd for de fleste. Besidder man i forvejen et selskab og evt. har andre aktiviteter i dette vil de samlede omkostninger relativt set vÊre mindre og fordelene stÞrre. Man slipper ikke som sÄdan billigere i skat af sine investeringer i sidste ende, men man fÄr mulighed for selv at bestemme, hvornÄr man skal beskattes privat af sine investeringer (indkomstudjÊvning) og eventuel mulighed for at trÊkke visse erhvervsrelaterede udgifter fra i selskabet. Dette kan give nogle muligheder for at optimere ens beskatning over tid.
Hvis man investerer i vĂŠrdipapirer via en enkeltmandsvirksomhed eller et I/S (virksomheder) gĂŠlder andre regler end for selskaber rent skattemĂŠssigt. Disse virksomhedstyper er ikke selvstĂŠndige juridiske enheder, hvorfor man i stedet beskattes som privat individ. Investering i vĂŠrdipapirer anses i virksomheder som udgangspunkt for en hĂŠvning i privat regi og vil blive beskattet derefter.
Hvis man for sin virksomhed anvender virksomhedsskatteordningen, har man dog visse muligheder for at investere. Virksomheder, som er omfattet af ordningen, beskattes sĂ„ledes af âgodkendteâ gevinster og udbytter som virksomhedsindkomst efter lagerprincippet med 22%. Det er primĂŠrt f.eks. investeringsselskaber (uanset om disse er omfattet af Skats positivliste eller ej) samt akkumulerende investeringsforeninger, som man kan investere i igennem denne ordning. Man kan ikke investere midler i enkeltaktier og udbyttebetalende aktiebaserede investeringsforeninger (IMBÂŽer) uden at det har skattemĂŠssige fĂžlger.
Er man seriĂžs med hensyn til at trade og investere, bĂžr man derfor overveje, om ikke man samlet set vil kunne opnĂ„ flere fordele ved at gĂžre det igennem et selskab â evt. som supplement til ens Ăžvrige investeringer i frie midler. Besidder man allerede et holdingselskab eller et andet selskab med likvide midler, som ikke umiddelbart skal anvendes, kan det vĂŠre oplagt at investere disse midler i stedet for eventuelt at udbetale dem eller blot lade midlerne stĂ„ kontant.
En af fordelene ved at investere igennem et selskab er, at man lÞbende kun betaler 22 pct. i selskabsskat og dermed kan geninvestere sin gevinst. Hvis man investerer som privatperson og lÞbende betaler f.eks. 42 pct. skat af sit overskud, sÄ er forskellen pÄ den kapital, man har mulighed for at geninvestere ganske stor, som henholdsvis privatperson og selskab. Og med renters rente vil der over en ÄrrÊkke hurtigt kunne blive tale om betydelige belÞb. I sidste ende vil man dog skulle beskattes privat, nÄr man trÊkker pengene ud af selskabet i form af lÞn eller udbytte. Den lÞbende beskatning kan ogsÄ vÊre en fordel f.eks. hvis man handler kryptovaluta, hvor der ikke er symmetri mellem beskatningen af gevinster og fradrag for tab. Det samme er ligeledes tilfÊldet i forhold til investeringer, som beskattes som kapitalindkomst, men ikke i helt samme omfang som spekulation i kryptovaluta.
|
Kort sagt er der fĂžlgende fordele og ulemper ved at trade gennem et selskab:
Fordele:
- Billigt at stifte, hvis man selv kan klare det (670 kr. via virk.dk. Man kan oprette sit selskab her)
- Selskabsskatten blev fra og med 2016 sat ned, og der betales i dag 22% i selskabsskat
- Der stilles ikke krav om revision for mindre selskaber
- Mulighed for selv at bestemme hvornÄr personlig beskatning skal ske, hvilket gÞr det muligt at optimere ens skattemÊssige situation
- Mulighed for i et vist omfang at fratrĂŠkke relaterede udgifter for eksempel til computer, skĂŠrme og andre udgifter, som er relateret til trading
- Afkast af investeringer beskattes ensartet efter lagerprincippet (kan dog ogsĂ„ siges at vĂŠre en ulempe, da man sĂ„ ikke kan udskyde beskatningen) – men beskatningen er i visse tilfĂŠlde knap sĂ„ kompliceret, som hvis man er privatperson
Ulemper
- Kapitalindskud min. 40.000 kr. i et ApS â min. 400.000 kr. i et A/S
- Stiftelsesomkostninger (hvis man har brug for hjĂŠlp til stiftelsesdokumenter mv.)
- Revision (hvis man har brug for dette)
- Regnskab og bogfĂžring (isĂŠr hvis man har brug for hjĂŠlp til dette)
- Eventuelle gebyrer til ens bank
- Et vist tidsforbrug pÄ administration, herunder pÄ forskellige former for dokumentation, mÄ forventes
- Fra 1. januar 2018 skal alle virksomheder som handler vÊrdipapirer have en sÄkaldt LEI-kode, som Ärligt koster penge
- Man bliver typisk lagerbeskattet af eventuelle urealiserede gevinster (som ved pensionsordninger)
- Gearede investeringer kan hos visse udbydere typisk de traditionelle banker krÊve personlig hÊftelse fra ejeren af selskabet
Selv om der umiddelbart er mange vÊsentlige fordele ved at stifte et selskab, sÄ er skattereglerne for investering via et selskab de senere Är blevet strammet, sÄ der ikke lÊngere er nogen ekstraordinÊr skattemÊssig fordel. Tidligere kunne man for eksempel sÊlge bÞrsnoterede aktier skattefrit efter 3 Ärs ejerskab, men det er nu blevet Êndret. Omvendt er mulighederne for udnyttelse af tab generelt forbedret, selskabsskatten er fra og med indkomstÄret 2016 nedsat til 22%, kravet til kapitalindskud er blevet sat ned, selskabsloven er blevet lempet med fÊrre krav til for eksempel ledelse og indretning af selskabet, og kravet til revision af mindre selskaber er fjernet under visse betingelser.
Som udgangspunkt beskattes afkast af investeringer i et selskab ensartet – uanset type af investeringsprodukt – efter lagerprincippet. Tab kan fradages i anden selskabsindkomst eller overfĂžres til modregning i fremtidig gevinst. Udgifter til lĂžn og visse relaterede udgifter kan ogsĂ„ fratrĂŠkkes.
Gratis kurser i aktiv trading. Se vores automatiske forlĂžb. Online kurser i trading |
Valg af selskabsform
Der stilles de mindst restriktive krav til stiftelsesdokument, ledelse, revision mv. ved stiftelse af et anpartsselskab (ApS) sammenlignet med fx et aktieselskab (A/S). Et ApS skal have en selskabskapital pÄ mindst 40.000 kr. (evt. i form af et aktiv, som skydes ind i selskabet), mens et A/S krÊver mindst 400.000 kr. i selskabskapital. Tidligere kunne man ogsÄ stifte et sÄkaldt ivÊrksÊtterselskab med et indskud pÄ bare 1 kr., hvorefter man over Ärene skulle oparbejde en selskabskapital som i et ApS. Det har siden 2019 ikke vÊret muligt at oprette nye ivÊrksÊtterselskaber.
Beskatning af udbetalinger fra selskabet
Udbetalinger fra selskabet vil enten blive betragtet som lĂžn, og dermed blive beskattet som personlig indkomst – eller som udbytte, og dermed blive beskattet som aktieindkomst.
Udbetaling som lÞn beskattes som nÊvnt som personlig indkomst, og man skal derfor ogsÄ betale 8% i arbejdsmarkedsbidrag. Samtidig kan man sÄ fÄ beskÊftigelsesfradrag pÄ 10,6% for indkomst op til ca. 428.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag, hvilket vil sige maksimalt fradrag pÄ op til 45.600 kr. i 2023. Herudover fÄr ogsÄ et mindre jobfradrag pÄ 4,5% dog maks. 2.700 kr. af indkomst over ca. 209.000 kr. LÊs mere om beskÊftigelses- og jobfradrag her.
Marginalskatten inkl. arbejdsmarkedsbidrag men ekskl. kirkeskat op til topskattegrÊnsen pÄ 568.900 kr. er ca. 38,3% i en gennemsnitskommune i 2023. I visse kommuner er marginalskatten et par % lavere end dette. Har man anden lÞnindtÊgt eller andet, der beskattes som personlig indkomst, vil man naturligvis skulle lÊgge dette oveni den udbetaling man foretager fra selskabet.
Beskatningen som personlig indkomst vil i de tilfĂŠlde, hvor man havner over topskattegrĂŠnsen vĂŠre ca. 55,9% i en gennemsnitskommune.
LÞnudbetalingen vil kunne fratrÊkkes i selskabet pÄ linje med andre relevante udgifter.
|
LĂŠs eventuelt mere om marginalskatter hos Skatteministeriet:
https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2035568
VÊlger man at udbetale udbytte fra sit selskab, vil dette i 2023 blive beskattet som aktieindkomst med 27% op til 58.900 kr. (dobbelt op for samlevende ÊgtefÊller) og 42% over dette belÞb. Her skal man sÄ lÊgge selskabsskatten oveni pÄ 22% for at beregne den samlede skat.
Mulighed for at trÊkke udgifter fra i selskabet
SKAT vil naturligvis ikke godkende, at man trĂŠkker hvad som helst fra i et selskab, der udelukkende benyttes til investering. Udgangspunktet er, at udgifter erhvervsmĂŠssigt skal vĂŠre relaterede til driften i selskabet. Det mĂ„ antages, at SKAT for eksempel vil godkende fradrag for udgifter til computer med sĂŠdvanligt tilbehĂžr, skĂŠrme, internetforbindelse og mobiltelefon. En mobil vil dog hĂžjst sandsynligt udlĂžse en multimediebeskatning pĂ„ 3.000 kr. Ă„rligt. LĂŠs mere hos SKAT om dette: https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1872145. SKAT godkender for tiden software, printer og computerskĂŠrme op til 26â som vĂŠrende sĂŠdvanligt tilbehĂžr, og dermed ikke selvstĂŠndigt skattepligtigt ud over multimediabeskatningen.
Det burde ogsÄ vÊre muligt at fratrÊkke relevant litteratur, aviser, nyhedsbreve og visse kurser. Mulighederne for fradrag vil givetvis ogsÄ vÊre afhÊngig af handelsomfang, tidsforbrug og opnÄet Þkonomisk resultat i selskabet, set i forhold til anden beskÊftigelse som lÞnmodtager eller andet. Anvender man ogsÄ sit selskab til andre aktiviteter, vil der sandsynligvis vÊre endnu bedre muligheder for at trÊkke forskellige former udgifter fra.
Anvender man et lokale, der indgĂ„r som en del af sin private bolig, mĂ„ man ikke kunne bruge disse lokaler privat, hvis man Ăžnsker at trĂŠkke udgifterne til dette fra. Det er ikke nok, at lokalerne rent faktisk ikke bliver brugt privat. Et rum, der er indrettet til kontor, vil ifĂžlge SKAT for eksempel nĂŠsten altid kunne bruges privat og kan derfor ikke trĂŠkkes fra. Se evt. mere pĂ„ SKAT’s hjemmeside, om hvornĂ„r det er muligt at trĂŠkke udgiften til et arbejdsvĂŠrelse i hjemmet fra: https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2083512
Skrivebord, skab og Þvrigt kontorinventar kan man dog fÄ helt eller delvis fradrag for, hvis man kan dokumentere eller sandsynliggÞre, at man bruger udstyret i selskabet/virksomheden. Bruger man for eksempel inventaret halvdelen af tiden i sin virksomhed og halvdelen af tiden privat, kan man trÊkke 50 procent fra i sit selskabs Ärsregnskab.
Gratis kurser i aktiv trading. Se vores automatiske forlĂžb. Online kurser i trading |
SÄfremt man har fravalgt revision, mÄ det antages, at man i hÞjere grad vil skulle kunne dokumentere nÞdvendigheden i, at selskabet skal bÊre konkrete udgifter i stedet for en selv i privat regi. Alternativt at SKAT vil lade selskabsejeren blive beskattet af i hvert fald dele af goderne. Har man ikke helt styr pÄ sine bilag, sin bogfÞring og sit regnskab, vil det nÊppe heller gavne.
LĂŠs mere om muligheder for fradrag for en virksomheds udgifter: https://www.skat.dk/skat.aspx?oId=1648476&vId=0)
Og om regnskab og bogfĂžring: https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1788410
Hvordan stifter jeg et selskab?
For at stifte et selskab skal man hos Erhvervsstyrelsen udarbejde og underskrive et stiftelsesdokument og lade det registrere, hvilket koster 670 kr. Man kan oprette sin virksomhed via www.virk.dk. Man skal desuden sÞrge for at en selskabskapital indbetales, hvis man f.eks. opretter et ApS.
Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en fin vejledning vedrĂžrende stiftelse af et selskab (kapitalselskab), som kan findes her: https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-stiftelse-af-aps-og-as
SÄfremt man ikke har lyst til at gÞre det selv, er det muligt over internettet at kÞbe billige standardlÞsninger, for eksempel hos en advokat eller en anden udbyder.
Fravalg af revision
Et kapitalselskab, anpartsselskab/aktieselskab eller ivÊrksÊtterselskab, kan fravÊlge revision nÄr selskabet to regnskabsÄr i trÊk ikke overskrider to af fÞlgende tre grÊnser pÄ balancedagen:
- en balancesum pÄ 4 mio. kr.
- en nettoomsÊtning pÄ 8 mio. kr. og
- et gennemsnitligt antal heltidsbeskÊftigede pÄ 12 i lÞbet af regnskabsÄret.
IndgÄr et holdingselskab i en selskabskonstruktion, vil det ligeledes vÊre muligt at fravÊlge revision, hvis ovenstÄende betingelser er opfyldt.
Fra 1. januar 2018 skal alle selskaber mv. besidde en LEI-kode for at kunne handle vĂŠrdipapirer
Nye EU-regler betyder, at alle selskaber og virksomheder, der handler med vÊrdipapirer, skal have en global identificeringskode (Legal Entity Identifier, LEI). FormÄlet er generelt at forbedre beskyttelsen af dem, som investerer i vÊrdipapirer. En LEI kode kan bl.a. bestilles her https://da.nordlei.org/ og er forbundet med bÄde et opstartsgebyr og et Ärligt gebyr.
LĂŠs mere om LEI-koder hos GLEIF – den officielle LEI-hjemmeside: https://www.gleif.org/en/.
Oversigt over samtlige artikler i "Skatteregler for tradere": >>> ForstÄ skat for tradere pÄ 5 minutter >>> Generelt om skat for tradere >>> à rsopgÞrelsen for tradere for 2022 >>> Skat - CFD og spreadbetting kontrakter >>> Skat - Certifikater/ETN >>> Skat - Futures og optioner >>> Skat - Valutahandel >>> Skat - Aktier >>> Skat - Investeringsforeninger >>> Skat - Investereringsselskaber, herunder udenlandske fonde fx Exchange Traded Funds (ETF'er) >>> Skat - Obligationer >>> Skat - Bitcoins & kryptovaluta >>> Optimer din skat ved CFD- og aktiehandel >>> Ofte stillede spÞrgsmÄl om skat for tradere >>> à rets relevante skattegrÊnser Er du seriÞs med din trading, bÞr du lÊse vores artikel om fordele ved at handle gennem et selskab Har du svÊrt ved at forstÄ de mange begreber og ord, sÄ tag et kig i vores Ordbog for tradere. Artiklerne er skrevet af cand.merc.jur. Andreas Damgaard og er senest ajourfÞrt i lÞbet af 2023. Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i ovenstÄende artikler er ikke en udtÞmmende beskrivelse af skattereglerne pÄ omrÄdet, og skal ikke betragtes som individuel skatterÄdgivning. Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler ligesom skattereglerne kan Êndre sig fremover. Individuelle forhold hos den enkelte investor kan desuden vÊre afgÞrende, hvorfor der opfordres til at sÞge individuel rÄdgivning hos en skatterÄdgiver eller direkte hos Skattestyrelsen (SKAT). Brug af oplysninger i artiklerne sker pÄ eget ansvar og tager udgangspunkt i, at man har fuld skattepligt i Danmark. |