Optimismen vender tilbage: Bitcoin på 150 mia. USD i markedsværdi

Udgivet: 14. februar 2018

Igennem den seneste uge har man i kryptomarkedet kunne se et stærkt comeback for bitcoin og de andre kryptovalutaer. Prisen for bitcoin ramte et midlertidigt lavpunkt for ni dage siden, hvor den var helt nede og runde 6000 dollars, men her kom køberne stærkt ind i markedet, og siden da er kryptovalutaen steget med hele 46%. Opturen kommer som en reaktion mod den meget voldsomme tur nedad, som man har oplevet siden midten af december sidste år, hvor bitcoin toppede i 20.000 dollars.

Andre kryptovalutaer har oplevet lignende stigninger, for eksempel har den næststørste kryptovaluta, Ethereum steget 53% over de seneste ni dage.

Der eksisterer lige nu i markedet en optimisme omkring bitcoin og de andre kryptovalutaer, som er baseret på den entusiasme man oplever fra dele af de traditionelle finansmarkeder. Bitcoin er blevet introduceret som en ny aktivklasse via futures-kontrakter, men mange af de store institutionelle investorer står stadig på sidelinjen og afventer situationen.

Få et tip, når vi ser en god børshandel i aktier og valutaVia Messenger-app
Bitcoin er steget 46% over de sidste 9 dage. Her ses udviklingen på en 1-times-graf.

JPMorgan udgiver “bitcoin-bibel”

JPMorgan, som er en af verdens største banker med en markedsværdi på 380 milliarder dollars, udsendte tidligere på ugen en rapport om kryptovalutaer – en slags “bitcoin-bibel”. I denne rapport skriver bankens eksperter, at kryptovaluttaer har en vigtig rolle i forhold til at sprede risikoen i investorernes portefølje, så den ikke kun ligger i aktier og obligationer. Samtidig fastlog de, at “det er usandsynligt, at kryptovalutaer forsvinder”.

Rapporten beskriver, hvordan der eksisterer en korrelation mellem den tekniske udvikling og prisen på kryptovalutaerne, og fokuserede på, at investorer bør minimere risikoen ved at investere bredt i kryptomarkedet.

“Optimismen i forbindelse med innovation leder ofte til pris-bobler og derefter kraftige fald, før mere realistiske priser opstår. Dette er, hvad vi oplever i dagens marked, med eksponentielle stigninger og fald. Da spekulationen i disse markeder er høj, kan teknisk analyse være meget brugbart i forhold til at finde markedsretning, og de tekniske signaler har fungeret særlig godt i de seneste måneder”.

På den mellemlange bane kan rapporter som JPMorgans “bitcoin-bibel”, kombineret med muligheden for at handle bitcoin via futures og ETF’er, føre til stigninger i bitcoin-prisen.

Sydkorea indfører Bit License

Onsdag kom der også nyt fra Sydkoreas regering, som overvejer at indføre en form for “Bit License”, som er et system, der minder om reguleringen i staten New York i USA, og signalerer dermed en ændret holdning til kryptobørser, som går på at regulere dem og sørge for at sikre dem, frem for at forbyde dem. Dette kan opfattes som endnu en blåstempling af bitcoin.

Der forventes ikke nogen endelig beslutning fra regering før valget i juni. Læs mere om historien her.

Få et tip, når vi ser en god børshandel i aktier og valutaVia Messenger-app
Oversigt over artikler om kryptovaluta:

>>> Handelsplatform til at handle kryptovaluta
>>> Daytrader.dk's foretrukne kryptovaluta
>>> Bitcoin eller Ethereum?
>>> Køb Ripple (XRP)
>>> Køb Ethereum (ether)
>>> Køb NEO
>>> Forstå bitcoin på 5 minutter
>>> Invester i kryptovaluta via profitable tradere
>>> Køb bitcoin - sådan gør du
>>> Køb Stellar Lumens
>>> Køb Bitcoin Cash
>>> Køb Ethereum Classic (ETC)
>>> Køb Cardano ADA
>>> Køb EOS
>>> Køb DASH
>>> Kryptotrader viser vejen: 330% aflast i kryptovaluta


 

image_pdfimage_print
Del denne artikel