Shooting Star – Et stjerneskud og markedet er på vej ned?

Udgivet: 29. marts 2017

shooting-starShooting Star består af et enkelt candle, som let kan identificeres med en lille krop og en lang øvre hale, som mindst er to gange længere end kroppen. Det er samtidig det omvendte mønster af en Inverted Hammer. I modsætning til Inverted Hammer er det en forudsætning for mønstret, at det opstår i et stigende marked. Det er japanerne som har navngivet mønstret, idet det netop ligner et stjerneskud, som falder ned fra himlen med en hale efter sig. Og det passer jo meget godt til beskrivelsen af, hvordan trenden bør vende nedad efter det opståede Shooting Star.

Hvis man med ord skal beskrive Shooting Star candlet, så åbner markedet stærkt ud ved at fortsætte de foregående perioders stigende tendens, men stemningen vender på et tidspunkt i løbet af perioden og sælgerne tager nu over. Candlet lukker i bunden af periodens trading range og bliver derfor rødt med en hale efter sig. Stjerneskuddet er dermed på vej ned, og vendingen bliver for alvor en realitet, hvis markedet fortsætter nedad de kommende perioder.

Generelt gælder, at jo længere den øvre hale er sammenholdt med at den omvendte hammer gapper op fra det første grønne candle, jo større er potentialet for den følgende vending.

Få et tip, når vi ser en god børshandel i aktier og valutaVia Messenger-app

Eksempler

Shooting star - dax 1 min - 7-3-17 med tekst
Grafen viser DAX indekset februar 2017 om eftermiddagen med 1 minuts interval.

På ovenstående graf ses en Shooting Star formation i DAX indekset ca. kl 15.35 om eftermiddagen en dag i februar 2017. Der ses en ganske kortvarig optrend, hvorefter Shooting Star candlet kommer til syne med en lille krop og en lang hale, som opfylder de ovennævnte krav. Efterfølgende ses et fald i markedet i hvert fald i nogle minutter, hvor indekset falder fra ca. 11960 til 11945.

Få et tip, når vi ser en god børshandel i aktier og valutaVia Messenger-app

 

Shooting star - cadjpy 6-12-2006 - 1D
Grafen viser valutakrydset CADJPY på en dagsgraf omkring december 2005.

Ovenstående graf demonstrerer en Shooting Star formation, som opstår den 6. december 2005 på en dagsgraf i valutakrydset CADJPY. Der ses en længerevarende optrend efterfulgt af en Shooting Star med en ganske lang hale. Efterfølgende falder krydset let i en lille uges tid, hvorefter krydset falder voldsomt og først stopper op omkring samme niveau, hvor den foregående optrend begyndte. RSI indikatoren ses samtidig at være kraftigt opkøbt på ca. 80, hvilket bekræfter formationens vendingspotentiale yderligere.

Få et tip, når vi ser en god børshandel i aktier og valutaVia Messenger-app

Empiriske studier
Den anerkendte specialist inden for chart patterns, Thomas Bulkowski, har bl.a. undersøgt og backtestet en lang række candlestick vendingsmønstre. Bulkowskis tests af Shooting Star mønstret har vist, at signalet i 59% af tilfældene resulterede i en bearish nedtrend. Se nærmere om Bulkowskis Shooting Star undersøgelse her.

Studerer man grafer og leder efter candlestick mønstre, vil man ofte se, at ikke alle forudsætningerne for de enkelte vendemønstre er opfyldt til punkt og prikke, men kan man tilnærmelsesvis sige, at det er tilfældet, kan det muligvis alligevel tyde på en vending. Især hvis vendingstrenden efterfølgende bliver yderligere bekræftet. Som nævnt er det dog langt fra i alle tilfælde, at der rent faktisk etableres vendinger selvom mønstret opstår. Vendingen behøver heller ikke være særlig langvarig, hvorfor det ikke altid er lige let at handle på denne type signaler (og på alle mulige andre signaler for den sags skyld).

Effekten og styrken af signalet kan naturligvis også variere fra marked til marked samt mellem forskellige tidsintervaller. Generelt anbefales det at kombinere candlestick-signaler med andre pejlemærker, for eksempel et glidende gennemsnit, RSI eller andet.

Oversigt over artikler om candlesticks:

>>> Forstå candlesticks på 5 minutter
>>> 12 candlesticks, du bør kende
>>> Dojis
>>> Engulfing candlesticks
>>> Hammer
>>> Hanging Man
>>> Piercing Pattern
>>> Dark Cloud Cover
>>> Bullish og Bearish Harami
>>> Evening and Morning Star
>>> Shooting Star
>>> Inverted Hammer
>>> Kicker Signals
>>> Heikin-ashi charts
Del denne artikel